Det næste nummer af Spastikerforeningens medlemsmagasin indeholder temasider om emnet: Seksualitet og handicap. I vores søgen efter informationer har vi snakket med mange forskellige, gode mennesker, der har bidraget med at sætte ting på plads om det ofte tabubelagte emne.
Som optakt til temaet bringer vi denne artikel med Lene Alexander, der er sexolog, par- og kropsterapeut med klinik i Lille Skensved på Midtsjælland. Som et interessant kuriosum er hun samtidig mor til teenagesønnen Rasmus, der har cerebral parese.
Hvad er forskellen på en seksualvejleder og en sexolog?
Som sexolog - særligt for mit eget vedkommende - går jeg i dybden med problemstillingen og helt ind til kernen, hvorfra den seksuelle udfordring udspringer, og håndterer situationen både på et kommunikativt, mentalt og følelsesmæssigt niveau. Ofte er der brug for at arbejde med bagvedliggende holdninger, følelser og grænser.
Hvad har din største udfordring været i forbindelse med din søns seksualitet?
Jeg lærer min søn, at det er naturligt at røre ved sig selv og at elske hele sin krop. Det kan eksempelvis være, at han selv flytter sin tissemand på plads i bukserne, når han får tøj på eller at han får tid alene, når han ligger i sin seng. Det er svært at stå med oplevelsen af, at han præges unaturligt andre steder hvor han færdes, når vi ved at seksualiteten er et af de mest grundlæggende elementer for et menneskes trivsel og sundhed, samt at forholdet til egen krop er første step i en sund seksuel udvikling.
Hvad er du lykkedes bedst med?
Jeg har erkendt, at jeg er mor og ikke behandler for min søn og har derfor sat ham fri i kærlighed. Derfor bor han nu blandt ligestillede, hvor han har mulighed for at have et ungeliv. Mange forældre har en misforstået forestilling om kærlighed, så de ender med at begrænse barnets udvikling i stedet for at styrke den.
Hvad må man som forældre ikke gøre?
• Aldrig afvise et barn, der stiller spørgsmål omkring seksualitet - har du ikke svaret så undersøg det eller søg hjælp.
• Forhindrer barnet i at udforske sig selv og sin krop.
• Betragte et barns seksualitet som en voksen seksualitet – det er aldrig det samme.
Er det for sent at få genoplivet sin seksualitet, hvis man som voksen aldrig har dyrket den?
Det er aldrig for sent at udforske sin seksualitet, uanset hvor man er i livet. Seksualitet er lig med livsenergi og livsglæde. Mange begrænser sig selv i at tænke seksualitet som noget meget fysisk, hvor jeg vil opfordre til at tænke mere i lyst – lyst til at lege, lyst til at smage, lyst til at leve, lyst til at give. Hvad har du lyst til? Stil dig selv disse spørgsmål og find vejen til mere glæde og livsenergi i livet.
Tror du nogensinde tabuet om emnet forsvinder?
Jeg er optimist, så det er mit ønske. Dog siger min erfaring med menneskelig udvikling, at det tager tid, så vi må være tålmodige. Jeg har beskæftiget mig med emnet igennem de sidste 15 år, og det har ændret sig, men der er stadig plads til forbedring. Den eneste måde vi kommer tabuet til livs er ved at tale om emnet igen og igen. Vær den modige der tør tage snakken, uanset hvor du er, og hvem du er iblandt. Vær ikke bange for at berøre emnet hvis du bliver spurgt. Det er vejen frem til større forståelse og accept af forskelligheder.
