Af Kim Corfixen, kiropraktor
Den kiropraktiske tilgang over for spastikere er ikke meget anderledes end for alle andre. Vi opbygger alle spændinger omkring rygsøjlen, afhængig af om man er kontorarbejder og sidder foran skærmen, er håndværker og laver ensidigt arbejde eller er spastiker, hvor mange sidder i kørestol. Fælles for alle er det langvarige aspekt i det statiske miljø. Som udgangspunkt hvis man er kørestolsbruger og sidder meget, vil rygsøjlen udsættes for en stor statisk belastning og dette vil generere spændinger. Dette kan være fra nakke til lænd og endda i arme og ben.
Muskelspændinger får led til at bevæge sig mindre optimalt, og dette kan give udslag i smerte, da det skaber en dysfunktion. For mig som kiropraktor vil det primære arbejde være at løsne disse spændinger og få leddene til at bevæge sig så optimalt som muligt. Når leddene bevæger sig bedre, og musklerne er mere afspændt, vil mange opleve mindre smerte fra områderne, hvor klagerne er.
Ved det første besøg hos kiropraktoren vil der optages en sygehistorie, dvs. få afklaret hvilke symptomer, der ligger til grund for besøget. Herefter vil der foretages en grundig undersøgelse og typisk afsluttes med en behandling. Behandlingen har til formål at få afspændt muskulaturen først, i det omfang det er muligt, efterfulgt af en ledjustering, som de fleste kender ved samme lyd, som når man ”knækker” fingre. Det er helt ufarligt, og lyden er nok mere overraskende end noget andet. Lyden kommer af små luftbobler, der sprænger og giver derfor lyden som et pop. Det er dog ikke lyden, der er effekten, men derimod det hurtige stræk, der påføres henover leddet. Dette sender et signal i nervesystemet til den omkringliggende muskulatur ved leddet, som afslappes. Dette skaber bedre bevægelighed henover leddet og mindre smerte.
Hvordan hjalp kiropraktik Sille?
Sille opsøgte mig for nogle år tilbage, hvor hun beskrev sine rygproblemer. Sille har tendens til at hænge til den ene side i sin stol, og derfor genererer hun mange spændinger og leddene bevæger sig ikke optimalt. I første omgang var mit arbejde at løsne op for alle disse spændinger, som både er i muskulaturen og i leddene. Sille reagerer rigtig godt på kiropraktisk behandling, men hun tolererer ikke for meget ad gangen.
Silles krop skal nå at håndtere alle de informationer, der kommer som input i forbindelse med behandlingen, og for meget behandling kan give mere ømhed og ubehag. Desuden har Sille også haft problemer med sin skulder, som vi stadig kæmper med. Alt går langsomt, og det er en stor udfordring, at der er så mange forskellige behandlere inde over Sille, som kan forvirre hele forløbet. Vi afprøver stadig forskellige behandlingsmetoder og ikke alt har den ønskede effekt, men hun er åben for nye tiltag.
Den tværfaglige del
Hvis man som behandler for en spastisk patient skal få de bedste resultater, kræver det et samarbejde med de personer som er omkring patienten. Hjælperne som har den daglige og fysiske kontakt spiller en stor rolle til at hjælpe med at videreføre de planer, der bliver lagt. Dette kan være råd omkring daglig aktivitet og øvelser fra fysioterapeuten, medicinske anvisninger fra lægen osv. Det svære i denne proces, når flere faggrupper er en del af behandlingen, er, at de ikke altid kan kommunikere sammen, medmindre patienten danner et bindeled for dette. Det kræver endvidere, at der er gensidig forståelse fra alle parter, således at man ikke modarbejder faggrupperne imellem.
Den forebyggende del
Variation og bevægelse kan afhjælpe en stor del af de smertegivende symptomer, vi opbygger – specielt omkring rygsøjlen. Selvom man er spastiker, har kroppen stadig brug for bevægelse i form af motion, enkelte øvelser flere gange dagligt for at få afspændt og igangsat bevægelse over led etc. Når man ikke har mulighed for at holde sig i bevægelse, og sidder i sin kørestol ofte i længere intervaller, er det en vigtig faktor at have en god og tilpasset stol.
For at tilpasse en stol bedst muligt bør man forsøge at analysere, hvordan siddestilling og bevægelse i stolen foregår og prøve at indføre tiltag/korrektioner lidt ad gangen. Der skal derfor være en tilpasningstid, hvor man observerer respons fra patienten, både positiv og negativ, inden man fortsætter med nye tiltag.
Ser man på reaktioner fra andre patienter efter behandling, vil der også være en periode efter, hvor der er ømhed og opspænding. I sådanne tilfælde må man have in mente, at spastikere har en kontinuerlig og vedvarende spasticitet, samt at dette kan skabe en konflikt med et evt. ønsket resultat.
Den kiropraktiske tilgang har altså hjulpet Sille et skridt videre i den rigtige retning, men det kræver tålmodighed og en tværfaglig indsats for at komme i mål.
Er du interesseret i at prøve kiropraktik, kan du finde en behandler med handicapvenlige forhold på hjemmesiden: godadgang.dk
