Af Trine Kamp Larsen
Der er meget at tænke på, når man skal til at have ansvar for egen økonomi, men man kommer langt med et budget, sund fornuft og klare aftaler. Man kan godt have en god økonomi, selvom man ikke har så mange penge. Det handler blot om at undgå overtræk og dyre forbrugslån, lægge et budget og sætte tæring efter næring. Det fastslår Luksusfældens ekspert Mette Reissmann og uddyber:
- Når man skal til at fl ytte hjemmefra, er den største udgift ofte til bolig. Start småt, et værelse på 12 m2 er måske ikke meget i forhold til, hvad man kom fra, men hvis det er det, der er råd til, må du starte der. Er du i kørestol kræves naturligvis mere plads. Kig også gerne lidt bredere end København K eller Aarhus midtby. Udgifterne falder, jo længere væk fra centrum du kommer. Flytter du sammen med andre i f.eks. bofællesskab, så hav styr på aftalerne og kontrakten. Hvem betaler, hvis vaskemaskinen går i stykker, skal gæster betale for at spise med osv.?
- Faste aftaler giver ro og sikkerhed. Og husk nu, at du ikke behøver det store udstyr fra dag 1. Måske har din tante en gammel sofa, du kan få, og ellers har genbrugsbutikkerne masser af guld. Du kan købe de fede møbler og køkkenudstyr, når du har pengene. Det kan sagtens vente, foreslår Mette Reissmann.
Budget skaber overblik
Det er en kunst at få et overblik over pengene, men ikke umuligt. Mette Reissmann anbefaler, at man starter med et budget:
- Læg et budget. Skab et overblik over indtægter (SU, SU-lån, Handicaptillæg til SU og evt. studiejob) og tilsvarende udgifter. Vær konservativ og tag højde for uforudsete udgifter som f.eks. reparation af computer. De fleste banker har et budgetskema, man kan lege med. Det giver et godt overblik. Husk at der er forskel på ’nice to have’ og ’need to have’. De fleste studerende har f.eks. brug for en computer, mens man sagtens kan vente med at købe en ny telefon.
- Som udgangspunkt er der ikke noget, der hedder at optage et forbrugslån. Renterne er tårnhøje, og du betaler af på noget i årevis, som du allerede har brugt. Er der ingen anden løsning end at låne til f.eks. en computer, og kan du ikke få tilskud, kan banken måske hjælpe med en kassekredit. Det er ikke optimalt, men langt bedre end kviklån. Sidst, men ikke mindst – husk forsikringer! Ansvar og indbo samt ulykkesforsikring. Det kan føles som en unødig udgift, men sådan føles det ikke, når du står og skal hoste op til en ny telefon, fordi den gamle blev hugget i kantinen.
- Og apropos mobile enheder: Tjek lige dine abonnementer af og til. Måske kan din udbyder give dig et bedre tilbud, hvis du har styr på, hvad konkurrenterne tilbyder? Ring og tag en snak, lyder hendes opfordring.
Uden mad og drikke…
Studietiden er også en tid, hvor man skal ud og more sig, og her er studiekortet godt at have med i lommen. Mange steder giver nemlig rabat til studerende. Mette Reissmann råder til at holde øje med cafeer og pizzariaer, der giver 2-for-1 rabat, frisører, museer osv. Der er mange penge at hente, hvis man holder øje med studenterrabat:
- Mange steder er der gratis eller billigere adgang, hvis man kan komme ind på tidspunkter, hvor andre er på arbejde, og der er også solide rabatter i fagforeninger, banker, transport osv., hvis man studerer. Køb ind i de billige supermarkeder, hvor der er mest travlt, læg en madplan, handl stort ind – du kan eventuelt gå sammen med naboen for at reducere madspild – og tjek diverse apps ud som f.eks. 2good2go. Her kan man købe madvarer til stærkt reduceret pris, hvis man har mulighed for at hente dem på bestemte tidspunkter. Mange supermarkeder har deres egne apps, hvor man kan lægge en madplan. Endeligt behøver man jo ikke selv at have Dankortet fremme hver gang. Man kan ønske sig ting. Jul og fødselsdage er gode anledninger til at ønske sig noget af det, man har brug for. Måske kan man få en ny vinterjakke eller tilskud til et par støvler i fødselsdagsgave? slutter Mette Reissmann, der opsummerer med nogle gode råd.
5 stærke råd:
• Læg budget – og hold det! Vær konservativ og tænk ’worst case’. Hvad hvis du alligevel ikke kan holde til studiejobbet? Sæt tæring efter næring, du behøver ikke få det hele på én gang.
• Lav faste aftaler, hvis du bor sammen med andre. Læs kontrakter, også det med småt.
• Gå efter rabatter. Hent relevante apps og spar, hvor du kan. Tjek dine mobilaftaler – måske kan man forhandle sig til en rabat? Der er jo masser af udbydere.
• Lav madplan. Det sparer penge og mange ture til supermarkedet. Køb på tilbud og tænk kreativt, så du undgår madspild. Ingen dør af at spise rester.
• Forsikringer er ikke kedelige. Det bliver først kedeligt, når man skal spare op til en helt ny computer, fordi man har tabt en cola ned i den gamle. Ansvar/ulykke og indbo er et must.
