Debatindlæg af Lone Møller, landsformand i Spastikerforeningen
Et langt, sundt og godt liv fri for sygdom afhænger af, at sygdomme opdages i tide ved at følge sundhedsmyndighedernes omfattende forebyggelsesprogram med regelmæssige undersøgelser og et fast vaccinationsprogram for børn samt en række sygdomsforebyggende screeninger for voksne.
Kvinder over 23 år tilbydes screening for livmoderhalskræft, kvinder over 50 år tilbydes mammografi for brystkræft, og alle over 50 år screenes for tarmkræft.
Det er rigtig godt, for det er alvorlige sygdomme, hvor overlevelse forbedres kraftigt, hvis sygdomstegnene opdages i tide.
Desværre har vi - i en helt ny undersøgelse – set, at kvinder med cerebral parese (spastisk lammelse) ikke deltager i screening mod livmoderhalskræft i samme omfang som kvinder generelt. 76 % af alle kvinder, mod kun 44 % af kvinder med cerebral parese, bliver screenet – og bor kvinden med cerebral parese på botilbud, så er det kun 16 %, der bliver screenet.
Det kan der undtagelsesvist være gode grunde til, men slet ikke noget der kan forklare den enorme forskel – ikke mindst for botilbudsbeboerne. Og det er simpelthen ikke godt nok.
Vores frygt er selvsagt et lignende mønster, hvis man ser på screeningen for bryst- eller tarmkræft. Er virkeligheden den, at de forebyggende screeninger simpelthen kører uden om mennesker med cerebral parese – og måske andre handicapgrupper?
Og hvordan ser det ud på børneområdet? Kommer børn med handicap til de regelmæssige børneundersøgelser og deltager de i vaccinationsprogrammet?
Vi er bekymret for, at børn og voksne med cerebral parese – af grunde vi indtil videre kun kan gætte på – ekskluderes fra det forebyggende sundhedsarbejde. Det vil være helt uacceptabelt og konsekvenserne uoverskuelige.
Jeg håber og appellerer til, at de nyvalgte regionsråd og de centrale sundhedsmyndigheder vil have et meget større fokus på lighed i sundhedsvæsenet.
