Det undskylder staten for

Det undskylder staten for

Vold, seksuelle overgreb og tvang. Det er baggrunden for den undskyldning, socialministeren til september vil give til tidligere anbragte i særforsorgen. 

Der findes de små undskyldninger, man giver og modtager i hverdagen, og så er der de store, som nogle gange lader vente længe på sig. I sidste kategori er den undskyldning, som 11. september vil komme fra socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil ved en højtidelighed på Hotel Comwell Bygholm Park i Horsens. Anledningen er de svigt og overgreb, som de tidligere anbragte blev udsat for i særforsorgen fra 1933 til 1980.

 

- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne. Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af. Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, siger Pernille Rosenkrantz-Theil forud for undskyldningen.

 

Over 400 siders dokumentation
Det ene ord ”undskyld” er grundigt forberedt. Til grund ligger over 400 siders dokumentation af de overgreb og svigt, som mennesker med handicap måtte lægge krop og sind til frem til 1980. Rapporten ’Historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner 1933-1980’ udkom i 2022 og var bestilt af Social- og Ældreministeriet og udarbejdet af Danmarks Forsorgsmuseum. En række forskere stod for udredningen sammen med museumsleder ved Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed.

- I forbindelse med udredningen har vi talt med mange tidligere anbragte, som bevidner, at der var en forrået tilgang til børn, unge og voksne med handicap. Mennesker, der var anbragt på grund af bevægelseshandicap som for eksempel cerebral parese (CP), blev udsat for en hårdhændet behandling, hvor man ikke tog højde for deres følelser, og de ikke blev set som hele mennesker. Derudover blev en del mennesker med CP anbragt i åndssvageforsorgen, og her var de mest voldsomme eksempler på tvang, fastholdelse, fysisk vold og nedgradering af mennesker med handicap, siger leder af Forsorgsmuseet i Svendborg, Sarah Smed.

  

Tæsk, seksuelle overgreb og mobning

Men hvad var det, der skete dengang? Fysisk vold, seksuelle overgreb og psykisk vold i form af mobning er en del af de problemer, som rapporten afdækker.

 

- I gymnastiktimerne skulle vi børn løbe rundt, og jeg kan huske, at der var en eller to elever, der var stærkt handicappede spastikere, som så også skulle forsøge at løbe. Så fik de tæsk på ryggen, ligesom de faldt til jorden. Jeg kom forbi, og jeg så det ske, og jeg ville jo gerne hjælpe, men vi skulle gå forbi uden at måtte hjælpe dem, lyder et af de mange udsagn, man kan læse om de overgreb, der blev begået. 

 

Eksperimenter med brækkede ben

Vanføreforsorgen” hed den gren af særforsorgen, hvor mennesker med cerebral parese som udgangspunkt var anbragt. Her blev de ligesom andre mennesker med handicap udsat for overgreb af flere typer, og dertil blev de udsat for eksperimenterende kirurgiske indgreb, operationer og behandlinger. En anbragt på institutionen Geelsgård fortæller i rapporten:

 

- I en periode lå mange elever på en båre, fordi de var blevet opereret i hofterne. I en anden periode var det in at afstive diverse led i benene, som så blev afløst af operationer, hvor kirurgerne brækkede underbenene og drejede dem, så de kunne vokse sammen på en ny måde.

 

De fejlanbragte

En del mennesker med CP – primært børn – blev fejlagtigt diagnosticeret som åndssvage og anbragt under åndssvageforsorgen. Diagnosen blev givet ud fra brug af intelligenstests på trods af, at deres pålidelighed allerede dengang var stærkt omdiskuteret, når det gjaldt om at vurdere det kognitive funktionsniveau hos mennesker med CP og i det hele taget. Rapporten beskriver, hvordan en professor ved navn Preben Plum i 1950’erne kritiserede anbringelserne og vurderede, at 300 spastiske børn var fejlanbragt.

 

At blive anbragt under åndssvageforsorgen kunne have vidtrækkende konsekvenser, da det for eksempel kunne medføre, at man ikke modtog undervisning eller blev steriliseret.

 

Mindreværdsfølelse, angst og barnløshed

De mange overgreb i særforsorgen har mærket en del tidligere anbragte for livet – enten på sindet, kroppen eller begge dele.

 

- En stor del af de tidligere anbragte, som har berettet deres historie for os, vurderer således, at anbringelsen i særforsogen har haft negative konsekvenser for deres liv både under og efter anbringelsen i form af rodløshed, mindreværdsfølelse, problemer med at indgå i sociale og familiemæssige relationer, stigmatisering, angst – og for anbragte, der var blevet steriliserede, en manglende mulighed for at få børn, lyder det i rapporten.

 

CP Danmark har presset på

På baggrund af rapporten har CP Danmark sammen med en række andre organisationer kæmpet for at få den officielle undskyldning fra staten, som socialministeren vil give den 11. september. Når det sker, er der lagt op til, at en del af de mennesker, der var anbragt i særforsorgen, og som stadig lever, vil være til stede, ligesom deres pårørende har haft mulighed for at tilmelde sig.

 

Se undskyldningen live

Har du ikke mulighed for at deltage fysisk ved det arrangement, hvor undskyldningen bliver givet 11. september, kan du i stedet se undskyldningen live på video fra kl. 13 til 15 på sm.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top