Kom på sportslejr på Club La Santa
08. marts 2022

Drømmer du om et mere aktivt liv?

Så er det nu du skal tilmelde dig Club La Santas sportslejr, der afholdes 4.-11. november. Et tilbud for personer over 18 år, der ikke er idrætsaktive – men forsøges motiveret til at blive det.

 

Parasport Danmark afholder hvert år en sportslejr for 18-20 voksne personer på Club La Santa. Projektet har titlen ’Den Gode Oplevelse i fællesskab med andre’ og skal give personer, der ikke er idrætsaktive og udfordrede af deres bevægelseshandicap, mulighed for gode oplevelser i et fællesskab med andre – både før, under og efter sportslejren.

Så har du brug for et skub og støtte til at få en idrætsaktiv hverdag, stærke sociale relationer og mentale værktøjer, så er det nu – og senest 1. april - hvis du skal søge om en af pladserne. Forløbet starter, når pladserne er fordelt og selve sportslejren på Club La Santa finder sted i dagene 4.-11. november 2022.

Ansøg på http://sportslejr.parasport.dk - senest den 1. april.

Sidste år havde en af CP Danmarks medlemmer, Julie Morell fra Nordjylland, en fantastisk uge på lejren, hvilket hun berettede om i det seneste nummer af CP INDBLIK. 

Du kan se meget mere om projektet, samt hvad det indeholder, via dette link, hvor du også kan ansøge om en af pladserne.:

https://parasport.dk/aktiviteter/oevrige-aktiviteter/den-gode-oplevelse/

Sportslejren, der udover lommepenge er gratis for de udvalgte, er støttet med midler fra Bevica Fonden, Bevica Legater og Vanførefonden. Nogle af pladserne er øremærket til ansøgere der er økonomisk udfordret. Har du spørgsmål til sportslejren, er du velkommen til at kontakte projektleder Torben Hahn Nygaard fra Parasport Danmark på mail: thn@parasport.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top