Gives der tilskud til fodbehandling når man har CP?

Fodbehandling er en velkendt behandlingsform, som mange med cerebral parese kender til og er afhængig af. Men hvad siger reglerne?

Af Mia Ibæk Touborg, socialrådgiver

Fodbehandling efter sundhedsloven

Først bør du få undersøgt hos din læge, om din lidelse/fodproblemer berettiger til, at du kan henvises til behandling hos en fodterapeut og dermed få tilskud til fodbehandling efter sundhedslovens § 68 og § 72.

Følgende lidelser er omfattet:

1) Diabetes 2) Symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) 3) Arvæv efter strålebehandling 4) Svær leddegigt 5) Svær psoriasisgigt Så hvis du ikke har en af ovennævnte lidelser ud over din cerebral parese, så er du ikke omfattet af sundhedslovens § 68 og § 72.

Helbredstillæg

Hvis du er folkepensionist eller er tilkendt førtidspension før 2003, kan du søge om et helbredstillæg. Med almindeligt helbredstillæg kan du få tilskud til fodterapi, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven. Hvis du opfylder betingelserne for helbredstillæg, har du løbende ret til tilskud til den egenbetaling, som ikke dækkes efter sundhedsloven.

Med udvidet helbredstillæg kan du få tilskud til fodbehandling, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen. Det er kommunen, der vurderer, om der kan gives tilskud. Helbredstillæggets størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent.

Tillægsprocenten bliver fastsat ud fra størrelsen af din og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Jo højere din tillægsprocent er, desto mere kan du få i tilskud. Det er vigtigt at bemærke, at du ikke kan få helbredstillæg, hvis din likvide formue er over 91.900 kr. (2021). (Se boks)

Fodpleje/fodbehandling efter serviceloven

Hvis der er tale om, at du har brug for hjælp til fodpleje, fordi du ikke selv kan udføre disse opgaver som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan der muligvis ydes hjælp efter servicelovens § 83.

I en principafgørelse (33-16) står der, at kommunen alene skal tilbyde borgeren fodpleje efter bestemmelsen om personlig hjælp og pleje i service lovens § 83, hvis der er tale om hjælp til almindelig fodpleje og ikke egentlig behandling. Almindelig fodpleje kan blandt andet omfatte klipning af negle og ind smøring af fødderne i creme.

Nogle med CP kan være bekymret for, om hjemmeplejen kan finde ud af at klippe deres negle, men hjemme hjælperne må ikke klippe negle på tæerne, hvis det kan forvolde skade, dog skal kommunen opfylde sit forsyningsansvar og sørge for at ansætte personale, som kan varetage de opgaver, som kommunen skal tilbyde borgeren.

Du kan således ikke forvente, at det er en fodplejer, der behandler dine fødder, men dog en person, som kan udføre opgaven på kompetent vis. Servicelovens regler om dækning af merudgifter efter § 100 kan ikke anvendes, når der er tale om fodpleje eller fodbehandling. Det har Ankestyrelsen altså præciseret med udsendelse af principafgørelse 33-16.

Andre muligheder - støtte efter aktivloven

Der kan efter aktivlovens § 82 ydes støtte til behandlingsudgifter, der
ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Det er dog en forudsætning, at behandlingen er nødvendig, og du ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Likvid formue

Ved opgørelsen af likvid formue indgår følgende: Indestående i pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fastejendom • kurs værdien af obligationer • pantebreve i depot • kursværdien af deponerede børsnoterede aktier • kursværdien af investeringsforeningsbeviser • kontant beholdning • andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Friværdi i fast ejendom bliver ikke regnet med i din likvide formue.

Sidst opdateret:
Gå til top Top