Nyt magasin om uddannelse og beskæftigelse – og meget andet
24. august 2022

Nyt magasin om uddannelse og beskæftigelse - og meget andet

Et nyt nummer af CP Danmarks medlemsmagasin, CP INDBLIK, udsendes i denne uge (34) til medlemmer og abonnenter. 

Et nyt nummer af CP Danmarks medlemsmagasin, CP INDBLIK, udsendes i denne uge til medlemmer og abonnenter.

August-nummeret indledes med landsformand Pia Allerslevs leder: ’Mennesker med CP skal også være en del af arbejdsfællesskabet’, der lægger op til bladets tema om uddannelse og beskæftigelse. Ledigheden er historisk lav og efterspørgslen efter arbejdskraft historisk høj. Det burde, med en målrettet indsats, kunne åbne døre til arbejdspladser for gruppen af mennesker med CP, mener landsformanden.

Det vigtige tema suppleres med historier om Signe, Tina og Britts vej til arbejdsmarkedet, og socialrådgiver Mia Ibæk Touborgs gennemgang af muligheder og kompensationsregler for uddannelse og beskæftigelse, når man har et handicap.

Forsmag på landsmødet

Tema-siderne er samtidig en lille forsmag på, hvad årets 75 landsmødedeltagere kommer til at beskæftige sig med - og møde - når landsmødet afholdes på Egmont Højskolen i sidste weekend i september.

Udover den foreningspolitiske dagsorden med drøftelse af foreningens handicappolitiske fokus samt valg til landsformand og næstformand, har man netop i år valgt at gå dybere med emnet ’Uddannelse og beskæftigelse’ i landsmødets temadel.

Andre gode historier

Det dugfriske CP INDBLIK indeholder desuden mange andre gode historier, bl.a. om det spændende parasport-projekt Rising Stars, historier fra den politiske dagsorden med fokus på kommunernes misbrug af rådighedstimer i BPA, en beretning om en fantastisk dag på Skive Festival samt medarbejderes beskrivelse af vigtigheden i, at seksualitet på bosteder får større opmærksomhed. Også kredsenes mange aktiviteter får stor opmærksomhed med en fyldt kalender i de kommende måneder.

Dette og meget mere kan du læse i det nye nummer. Kan du ikke vente på, at det dumper ned i postkassen, så kan du også læse bladet online på vores hjemmeside.

Læs medlemsmagasinet online

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top