Stor interesse for VM i kørestolsrugby
15. marts 2022

Stor interesse for VM i kørestolsrugby

Det danske hold i kørestolsrugby jagter VM-trofæet, når de på hjemmebane i DGI Huset i Vejle tørner ud til oktober. Mange billetter til VM-stævnet er allerede udsolgt.

Der venter danske sportsfans en spektakulær oplevelse, når det danske landshold i kørestolsrugby, forhåbentlig med en veloplagt CP-spiller, Sebastian Frederiksen, på holdet, jagter VM-titlen på hjemmebane i DGI Huset Vejle fra den 10.-16. oktober.

Det danske landshold skal i aktion alle syv dage i Spektrum, hvor de i alt 12 hold kæmper om VM-medaljer og kvalifikation til de Paralympiske Lege. Danmark er blandt medaljefavoritterne sammen med verdensmestrene fra Japan, de paralympiske mestre Storbritannien og USA.

Interessen for stævnet har været så stor, at arrangørerne hurtigt kunne melde udsolgt af partoutbilletter til VM-ugen, derfor resterer der nu kun endagsbilletter til salg.

Drømmer du således om at overvære åbningskampen, eller sikre dig en af de eftertragtede dagsbilletter til det dramatiske slutspil om medaljer og kvalifikation til de Paralympiske Lege? Så er det nu, der skal bestilles billetter. Foto: Lars Emil Engberg Simonsen.

Læs mere på: www.2022wrwc.com

Sidst opdateret:
Gå til top Top